torsdag den 23. december 2010

Glædelig lillejulehipsteraften


Så fandt man alligevel sig selv siddende lillejuleaften og kommunikere hipsterguf ud i skyen. Typisk hipsterblogger-ting at gøre lillejuleaften.

Her til aften skal det ikke handle om den bidende frost eller om den snehvide sne eller om de manglende grønne blade eller om den forestående jul eller om Last Christmas eller om andesteg eller om DR's Juleshow eller om trafikale problemer eller om udpumpning.

Vi skal ryste nogle kastagnetter og vugge i takt med surfguitar og sax og trommer fra Timon & Pumba og alt hvad der er fedt og nice ved at kalde sommeren for sommer. Frisk Frugt, Frisk Frugt, Frisk Frugt. Det er virkelig nogle sommerlige ord, så snart det lige bliver gentaget, og det er netop hvad det handler om denne lillejuleaften. Frisk Frugt udgav nemlig tidligere på året et album ved navn "Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite", hvorfra en flig af sommeren er blevet frigivet til gratis download. Uhmmmm, det varmer helt inde i et hipsterhjertes kerne, helt derinde hvor man ønsker sol og kolde drikke hele året rundt, men må se sig snydt de 9 af årets måneder.

Luk øjnene, lyt.

søndag den 12. december 2010

Hold kæft hvor er det hipster


.. At drikke øl der er lagret på 3 forskellige egetræsfade og derefter blandet i uligefrem proportionelle forhold.

Bedst som du gik og troede at bourbonfadlagrede øl var det nye sort, kommer denne øl, og sparker bene væk under dig. Ud over at være lagret på Wild Turkey- samt Austin Nichols-bourbonfade har man også hældt denne tjærelignende eleksir i rene egetræstønder.

Behøver jeg fortælle dig hvad den smager af? Træ, bourbon, vanilie, kakao, cremet fudge, noter af kaffe og en delikat eftersmag af vanilie, træ, kaffe og humle. Så blive det snart ikke mere poestisk,

You'll never drink beer this cool!

lørdag den 11. december 2010

// ISEN BRYDES, TAVSHEDEN ER IKKE LÆNGERE EKSISTERENDE!

Kæreste læsere.
Hermed en hipsters store confession...

Det har alt for længe stået stille på vores smagfulde hipsterblog. Fårekyllingerne har sunget, og de ensomme tumbleweeds har rullet henover skærmen flere gange. Støvet har samlet sig i ulækre klumper, og i alle hjørner lurer enhver araknofobs mareridt; kæmpe edderkopper med dertilhørende smukke spindelvæv.... Nok! Siger jeg! Jeg undskylder på mine egne og medbloggeres vegne. Vi sidder netop i skrivende stund og arbejder hårdt med det fantastiske energi- og livsdræbende kæmpeprojket, SRP. Og nu, mens jeg skriver dette, tænker jeg for mig selv, at jeg måske burde skrive SRP i stedet, men nej. Jeg er allerede godt i gang med den helt store fest. Øl (deriblandt lækre portere og udsøgte belgiske godter), irish coffee (selvfølgelig lavet på lækker fairtradekaffe) og ej at forglemme lækker hjemmelavet mad med dertilhørende savldryppende delikat rødvin. (Ja, jeg nyder livet, selvom jeg skriver SRP!) Lige pt er procenten blot steget en smule, og musikken skriger på høj volumen.

Den ryddelige og pæne arbejdsplads, hvor
jeg har tilbragt de sidste dage og nætter ved.

Så til alle jer SRP- (og SSO)-skrivere, husk at SLAPPE AF! Det kan godt være, at meget afhænger af denne opgave, men I må endelig ikke glemme jer selv i farten. (Og dette kommer fra mig, der brugte hele første uge på at feste, tage til koncerter og bare lave ingenting. De sidste fire dage har været møghårde, men jeg har alligevel formået at tage til ishockykampe, hygge og drikke med de nære, været ude at spise med familien OG samtidig fået skrevet flere sider, end jeg turde drømme om!)

Og hvis denne smørre har været lidt lang og kedelig, så smider jeg lige nogle lækre tracks efter jer. Forbliv nu varme og lækre i denne vinter- og SRPkulde! Hermed nogle ørekildende numre, som jeg selv har lyttet meget til i den sidste tid.

Sleep Party People - Ten Feet Up
Fleet Foxes - Blue Ridge Mountains - A Take Away Show
First Aid Kit - Winter Is All Over You
Sleep Party People - I'm Not Human At All
Stoffer & Maskinen - Vi To Er Smeltet Sammen

Hav en ægte deck weekend.

x

torsdag den 2. december 2010

//INTO THE WILD

Christopher McCandless i skikkelse af Emile Hirsch i filmen "Into the wild"



















Two years he walks the earth.
No phone, no pool, no pets, no cigarettes. Ultimate freedom. An extremist. An aesthetic voyager whose home is the road. Escaped from Atlanta. Thou shalt not return, 'cause "the West is the best." And now after two rambling years comes the final and greatest adventure. The climactic battle to kill the false being within and victoriously conclude the spiritual pilgrimage. Ten days and nights of freight trains and hitchhiking bring him to the Great White North. No longer to be poisoned by civilization he flees, and walks alone upon the land to become lost in the wild.
— Alexander Supertramp
   May 1992


søndag den 28. november 2010

//glædelig søndag

Søndag i advent. Den første af i alt fire uundgåelige dage i familiehyggens tegn. Der skal bages, klippeklistres, voldtages jule CD'er, købes gaver i de søndagsåbne butikker, spises risengrød og pyntes op - alt, der kan sikre en julestemning til den store guldmedalje, banket totalt i vejret inden klimakset d. 24. Jeg har barrikaderet mig i min elskede kælder, men at undslippe julestemningen 100 procent er umuligt - oppefra banker julehitsene på fuld knald ud af højtaleren, en umiskendelig duft af brunkager spreder sig i huset, og på mit skrivebord ligger den nyligt åbnede adventsgave... Er jeg inde eller ude? ufrivilligt, men stadig lige så ihærdig en deltager i juleræset som alle andre flæskestegs-spisende, gløgg-elskende og nisse-syge danskere?? Jeg må desværre erkende, at allerede inden startskuddet har lydt til december måned, er jeg tvunget med på på vognen (eller kanen), hvad enten jeg vil det eller ej. Den søde juletid er uundgåelig.





torsdag den 25. november 2010

hurra for lille fredag

jeg flader ud i min sofa og lytter til Lou Reed
spiser appelsiner, drikker vin og nyder at befinde mig i en rengjort, duftende kælder

udenfor er der flere cm. sne og jeg kan mærke den klæbende, klistrende julestemning lige om hjørnen - den er næsten ikke til at undgå, som den lokker - pakket ind i farvestrålende papir, smækfyldt med tomme kalorier, sidde-på-lårene-hygge, bjældeklang og min bare ...
derfor håber jeg, at I kan bære over med mit sure juleopstød, og i stedet lade Jer underholde med mine fem hipsterfails for denne uge:


1. At blive opdaget i at man ryger af sine forældre. Farvel, betalte kørekort
2. At i det hele taget have skjult, at man ryger
3. At have så massive støvboller på sit værelse, at man til en vis grad føler, at man kan kommunikere med dem. Eksisterer ordet støvboller overhovedet?
4. At være bagmanden bag "Qualitystreet-mysteriet". "Hvem spiste halvdelen af de 2 kilo chokolade, som mor skulle gemme til gæsterne i december??" Feeling guilty....
5. At kraftigt overveje skjorte og slips til galla på skolen, officielt fordi "..at jeg ikke gider ofre så mange penge på en grim silkekjole og ligne alle de andre" - uofficielt fordi jeg er lidt for hyggetyk til at sno mig ned i sådan en stram sag af en robe..

//FLORENCE MED SIN MASKINE

Første gang jeg hørt den rå og sexede redhead ms Florence Welsh live med maskinen, var en regnfyldt sensommerdag for halvandet år siden... jeg blev øjeblikkeligt bjergtaget, og bukkede i den grad under for scenemagien, de catchy omkvæd og udstrålingen fra den 23-årige sangerinde med den hæse stemme. Her følger et par dejlige numre fra dejlige Florence





og slutteligt et svedigt remix af "you got the love" af de to ubekendte englændere

mandag den 22. november 2010

// HIPSTER-FAIL (Ikke nu igen!?)

Endnu en sørgelig hipsterfailliste til ære for jer kære læsere!


1. At blive helt tosset og glad over ligeyldige youtubevideoer som "They're taking the Hobbits to Isengard". En forfærdelig, dog lattermuskelkrampende ørehænger, siger jeg dig!

2. At have lysten til at gå på kur, men blive ved med at udskyde den, da der er halvanden liters gudeis på tilbud i Super Spar.

3. At købe så tit på Bella Italia, at pizzamanden med et lumsk smil spørger "Det sædvanlige?"..

4. Endelig at have lavet lektier, for så at computeren fejler og lukker ned. Alle notater er tabt, og man er stadig bare en slacker i lærerens øjne. (Hvorfor overhovedet prøve?)

5. At være så fuld, at ligegyldigheden sætter ind over alt, når stømpebukserne glider ned midt på dansegulvet. Kjolen ryger op over hovedet, strømpehoserne bliver revet op, og så kæmpes der ellers febrilsk med at få kjolen ned igen. Ikke et kønt syn for nogen.

Måske burde man fejle mindre...

fredag den 19. november 2010

//HARUKI MURAKAMI

Uddrag af den magisk realistiske roman, "Kafka på stranden" af min alletiders
yndlingsjapaner, Haruki Murakami. 459 siders forunderligt poetisk prosa. Kan varmt anbefales.




torsdag den 18. november 2010

Selvfølger ved julen


Julen er igen i år ved at tage os på sengen. Bedst som vi tror, efteråret er i fuldt flor, kommer julen med sin omnidominans og fejer tæppet væk under efteråret. Vi får ikke lov at gå i efterårsdepression med kakao, uldne tæpper og Thomas Dybdahl før vi skal til at forholde os til julen. Det betyder uundgåeligt.
1. J-dag - verdens mest utjekkede kalenderdato
2. En løbende næse og kolde ben
3. Indtagelse af æbleskiver
4. Stress over julegaver
5. Stress over at finde på ting man mangler og dermed kan ønske sig
6. Dårlig samvittighed over, at man rent faktisk kan finde tin
g, som man mangler (eller synes man mangler)
7. Slud
8. Rødt
9. Wham!
Genlæs punkt 9 uden at få opkastfornemmelser. År på år bliver det ellers gode nummer voldtaget for ørerne af os, så vi efter blot få gennemspilninger i diverse tv-reklamer og radioudsendelser får lyst til at spise gul sne og juleflæsk af bare møje og elende.

Heldigvis lever der mennesker på vores klode der formår at se bort fra den overdrevne og særdeles ufortjente kitsch, der efterhånden ligger i det nummer. Jeg vil bringe to udgaver af nummeret, der hver især formår at få nye elementer frem i nummeret.

Erlend Øye og hans sløsede, afslappede guitarstrumming og fløjlsbløde og monotone stemme går rent ind med den minimalistiske stil og enkle harmonisering. Fra at være et glad popnummer er den skandinavisk klingende melankoli, som vi kender fra Kings of Convenience i deres følsomme numre, for alvor kommet frem i nummeret, hvilket rigtigt giver plads til den ømme fortælling om en udslukket juleflamme.

Andet Wham!-cover er med The Kissaway Trail, der sætter deres eget præg på nummeret, hvor især melodien bliver intensiveret. Den er for ny til for alvor at være kommet ind under huden på yours truly, men tag et lyt. De drenge kan nu engang noget.


mandag den 15. november 2010

// NICE INK //







Som vi alle ved, så er det jo de små detaljer, der gør det. MUST HAVES!

//ONKEL DANNY

 Uddrag af  MENTALT MANIFEST / SCHIZOFREN SYMFONI

     Jeg er buddhist fordi tomheden i alting er tydelig nok og det kun er

nødvendigt at sé på et træ i regnen for at blive klar over det.

     Jeg er buddhist fordi jeg véd at alting altid siger sig selv og at alle véd

alt, nemlig intet – og dét i de smukkeste forklædninger.

     Jeg er buddhist fordi jeg som enhver anden mælkebøtte, skruptudse

eller drukrøv er Buddha hvad enten det rager mig eller ej.

     Jeg er buddhist fordi jeg er totalt overbevist om buddhismens

uendelige ligegyldighed og fordi jeg hader religioner og filosofier  
og elsker

katte og bordtennis.

     Jeg er buddhist fordi jeg ikke er noget og ikke tror på at være noget.

     Jeg er buddhist fordi jeg er kynisk nok til hele tiden at vide jeg skal dø

og naiv nok til hele tiden at glemme
jeg skal leve.

     Jeg er buddhist fordi jeg ikke er mig
og fordi jeg ikke kunne være mig
hvis jeg var det.

//A THOUSAND SHADES OF GREY

Danmark er forklædt. I gråt lortevejr, blæst, regn og mørke. Dagene føles uendeligt og uhyggeligt og usandsynligt lange. Mit humør og engagement er 100 procent symptomatisk med vejret. Hvor er jeg træt.

Fra Stanley Kubrick's "Ondskabens Hotel"

Titel: Ægte poesi

Lorten forlader sit arnested
Som et mægtigt krigsskib ud af en stor, lugtende hangar

Der spredes en lugt af mødding,
Råddent tang og en snert af brændt hår.

Hele maskineriet afspændes
Indtil det hele skal køre i ring igen

torsdag den 11. november 2010

//UGENS HIPSTERLISTER

Personlige hipsterfails:

1. At drømme, at man tisser. Og vågne ved det samme.
2. At i skjul lade op til jul med et Pyrus-marathon, og synes, at han er verdens sejeste nisse.
3. At i det hele taget have en mening om nisser.
4. At aftale med ens venner, at man skal "synes godt om" hinandens ting på FB
5. At tage sig selv i at planlægge statusopdateringer i løbet af dagen.
6. At inderst inde gå med planer om, at starte en Hogwarts-inspireret skole senere i livet
7. At have ostemadder med i skole, der udsender en besynderlig lugt i klasselokalet.
8. At være medlem af Fitness World, men uden at have benyttet sig af det i 6 måneder. Det føles bare så godt at kunne sige det.
9. At købe slik i kantinen og gemme det i sin taske, fordi man gerne vil have det hele for sig selv.
10. At nære et inderligt håb om, at man en dag bryder sig om kaffe, fordi man synes at: 1. Det ser nice ud med en to-go i hånden 2. Det er fedt at ku' sige "Skal vi ikke mødes og drikke en kop kaffe?" uden at lyve.
Antihipster onsdagshygge med mine medbloggere, Hector og Nat.

onsdag den 10. november 2010

//GUILTY PLEASURES

Min kære medblogger og samtidigt tætte ven, Hector, har givet betegnelsen "Guilty pleasures" en lille renæssance for mit vedkommende. Kender vi ikke allesammen det med at have nogle ting, vi skammer os en smule over at dyrke, men alligevel gør det med stor nydelse i det skjulte? Sådan har jeg det med den blege vidundervampyr Edward Cullen fra twilight-sagaen,  "The all American dream" - countryprinsessen Taylor Swift og lumre nyheder på ekstrabladet.dk.

                

//EMMALOVE



                      
Åh, jeg vil gifte mig med dette fantastiske stykke kvinde.

mandag den 8. november 2010

Det kan beskrives med ét ord: fail

Lad verden være vidne til min fejlagtige tilstedeværelse!

Mine personlige hipsterfails i denne uges løb:

1. Tale højt og stolt om mine fantastiske kulinariske evner, for at blive slået ud af en kniv og lidt icebergsalat. Mangler nu det yderste af min venstre langfinger.
2. Blev påkørt på vej til skole, men nægtede at tage på skadestuen. Resultat: Dårlig musisk optræden og hovedpine i flere dage.
3. Flytter hjemmefra, men er ved at gå i spåner over det. - Hvordan kan man flytte uden tv, anlæg, sofa og køleskab!?
4. 9 afleveringer bagud, men har stadig tid til at feste. (Hvad gør man ikke for sit image.)
5. Har planlagt at lave afleveringer i dag, men bruger i stedet tiden på at skrive dette indlæg - og tage i byen for at shoppe kjoler og sko. Nice.

... Og hipsterwins?
1. Jeg har set pisse godt ud hele tiden.

Til næste indlæg,
stay gorgeous, people!

onsdag den 3. november 2010

//START DAGEN MED DEN HER



Jeg har en svaghed for Bo Kaspers orkester og Lisa Ekdahls vidunderlige sangstemme. En kombination af disse gør det bestemt ikke mindre godt!

tirsdag den 2. november 2010

//PERSONLIGE HIPSTERFAILS VOL. 2

1. At tabe 7 kilo på 2 ugers Atkins, for at de følgende 2 uger tage alt på igen under henvisningen "Jeg fejrer blot, at jeg ikke længere er på kur".
2. At baile på OD-dagen grundet 32 % skriftligt fravær for året. Sorry Burma, jeg skal lave lektier.
3. At gå med afskallet neglelak, fordi at "..det er en chanel!"
4. At være rigtig glad for ny, overdrevet varm fjeldjakke og tage den på i 10 graders varme - med resultatet at svede som en vanvittig i bussen, på cyklen, under rygepausen etc. etc.
5. At have en nærmest sygelig interesse for fantasy-bøger, men helst ikke vil ha' dem stående fremme i bogreolen, da de mindsker det intellektuelle udtryk
6. At få kuldegysninger under traileren til Harry Potter 7
8. At have to guitarer og ikke være i stand til at spille ordentligt på dem
9. At have en pladespiller på sit værelse der ikke er sat til højtaler, fordi at "..det ser jo nice ud"
10. At blive lidt lykkelig indvendig hver gang nogle 'liker' ens opdateringer, billeder osv. på FB

mandag den 1. november 2010

SUPER DUPER RESCUE HEADS




Overskriften til denne mandagsrapport fra jeres alle sammens Hector fungerer også som titel på fænomenale Deerhoofs seneste singleudspil.
Der er i sandhed tale om klassisk Deerhoof med alt hvad det indebærer af ødelagte percussionrytmer og -instrumenter, arytmiske og sonarlignende orgellyde og den søde søde stemme fra vores yndlingsasiat, Satomi Matsuzaki.

Super duper rescue heads er på trods af de meget alternative rytmer, melodier og instrumentation som altid super catchy of lige til at spise.

God mandag!

//DEN LILLE ANMELDER

For Jer der måtte være interesserede - et par beskrivelser og vurderinger af de bøger, jeg læste i min efterårsferie.

Ib Michael // Blå bror
En hyldest til ungdommen, de skrøbeligste og smukkeste år i livet. Det er en magisk fortælling der let, svævende og fantasifuldt fører os ind i samtlige aspekter af den 18årige hovedpersons liv. Dette være sig maniodepressiviteten, herunder den overgivelse til sine følelsers vold, der kan rive os ud af virkeligheden og på rejse ind i menneskets vanskelige sind, interessen for enhver form for kunst, herunder musik, poesi, smalfilm, og alt dette grebet an med en sanselig og æstetisk tilgang, hvor den øjeblikkelige, umiddelbare nydelse og indtryk er den fremmeste og vigtigste tilgang tin forståelsen og ikke mindst glæden ved kunst. Også den store søgen efter at begribe og føle kærligheden, et uddødeligt emne igennem alle tider, og ikke mindre gribende set i perspektivet af tankerne fra en ung gymnasieelev fra 60'ernes Roskilde.

Han minder meget om Riffbjerg i sin skrivestil, og det er næsten som jazz - pulserende, magisk, tempofyldt, improviseret og udtryksfyldt. Kan varmt anbefales.

Jussi Addler-Olsen // Fasandræberne
I stressede tider er jeg en kæmpe sucker for kriminalromaner, og det er en genre jeg altid vil vende tilbage til, når jeg udelukkende stiller krav til underholdningsværdi og tidsfordriv. Man kan sige, at det er litteraturens svar på fastfood - du bliver sjældent rigtigt mæt, dine smagsløg aldrig helt tilfredsstillet, men af en eller anden årsag vender man ALTID tilbage, og i øjeblikket er det fyldt med stor nydelse og velbehag. Jeg tror også, at det skyldes det spændingsmæssige element, selve opbygningen af plottet, fyldt med mord, bestialitet, et puslespil af hændelser man som læser kan være med til at løse, ja selve følelsen af at stå midt i opklaringen er et herligt tilflugtssted i en kedelig hverdag. Det blev vist en lang smøre - tilbage til bogen!

Man gå give Jussi-Addler Olsen, at han formår at holde læseren tændt fra side ét. Først og fremmest med en udmærket persongalleri, bestående af en del skæve typer, særligt selve afdeling Q, der står for opklaringsarbejdet, er en god kombination af forskellige skæbner med hver deres kampe. Med ét bliver krimien lidt mere personlig, fordi man umiddelbart kommer til at holde af personerne. Selve plottet er også interessant bygget op - de skyldige præsenteres faktisk fra start ved navn, og i stedet for at følge jagten på ukendte gerningsmænd, følger vi en søgen efter bevismateriale, der gerne slutteligt skulle føre til afsløringen og anholdelsen af disse. Forbryderne skal findes i de højeste sociale lag, bestående af magtfulde mænd og kvinder fra samfundets elite. Der er fra ukendte kanter pustet liv til en historie om gamle uopklarede mord og mishandlinger, og således ender sagen hos afdeling Q, der intenst trevler sagen op, mens vi sideløbende får skildret de skyldiges personlighed. Personligheder gennemsyret af modbydelige, sadistiske tilbøjeligheder, kostskoleelever der har underholdt sig ved systematisk at mishandle medmennesker og dyr, stærkt inspireret af Stanley Kubricks film, A Clockwork orange. Denne vinkel synes jeg er interessant, og var med til at holde mig fanget hele bogen igennem. Der er altså underholdning for alle pengene på krimibarometeret.

//OM AT LÆSE

 ADVARSEL: Seriøst lang smøre forekommer

Jeg er personligt uhyggeligt glad for skønlitteratur, og har et princip om ugentligt at færdiggøre et litterært værk. At læse gør mig glad, i det at det både gavner og fornøjer. Sagt på en lidt anden måde, er bøget et fantastisk redskab set i forhold til på en gang at blive underholdt, dannet og udfordret. Litteraturens uudtømmelige univers tager dig til alt fra fjerne verdenshjørner i fremmede kulturer, til fantasifyldte breddegrader i en ganske anden verden og slutteligt også det nære miljø i storbyer og provinser vi genkender fra egen hverdag. Menneskesind, følelser, kunst, samfund, politik, religion, alt hvad der kunne berøre os mennesker kan tages op i bøger - den kunstneriske frihed ligefrem råber på at blive presset for enhver dråbe, så samtlige regler, normer og naturlige begrænsninger ophæves, når en skribent fatter pennen. Jeg kan altså ikke andet end elske litteraturen, der danner en kæmpemæssig grobund for indsigt og prikker til fantasien!


                                       Udpluk af min private bogsamling

tirsdag den 26. oktober 2010

PERSONLIGE HIPSTERFAILS

1. At være sej hipster og have herpes i udbrud
2. At bruge flere timer foran spejlet for at lære at sætte norsehue på hipsterfacon
3. At konstant måtte opgive forehavende, og derfor ikke får brugt førnævnte hue
4. At falde i søvn i rygerummet på rust og vågne op med hovedet i askebægeret
5. At konstant tale om musik, man har hørt om, man aldrig decideret hørt
6. At drikke gin&tonic fra lyserødt plastsugerør med kæmpemæssig elefant pga herpes i udbrud
7. At være rigtig glad for ny, nice trøje, gå med den samtlige af ugens dage, og blive kvitteret med kommentaren "Hvaae', er du ikke ret glad for den trøje dér, din wannabee?"
8. At være tvunget til at ligge i sengen fredag aften pga. sygdom og for at kvæle rastløsheden lejer nice nichefilm i blockbuster med filosofiske temaer og drikker fairtrade urtethe, MEN ender med at gå i seven eleven efter ben and jerrys og falde i søvn til "Sommer i Sunny beach" og forbande, at man ikke ku' ta' på druk
7. At melde sig som deltagende i samtlige arrangementer på facebook der lyder nice, selv om man i virkeligheden godt er klar over, at ens morfar fylder 70 samme dag eller man ikke har flere penge på kontoen
8. At købe alternative cigaretpakker og straks blive gennemskuet af sine venner, når man ikke vil dele ud, fordi gule kamel er 10 kr. dyrere end  røde LM
9. At ryge joints, men aldrig lære at rulle dem eller lave filter eller nolde eller riste eller noget i det hele taget
10. At lave lækker, sund frokost med rejer, avocado, laksemousse, friskpresset juice, være stolt af synet - for afslutningsvis at drukne kreationen i mayo og kreere dessert bestående af smøger og nutella på franskbrød

UGENS HIPSTERLISTER

HIPSTER GO
1. At "synes godt om" alt, der lyder underground og nice på  facebook
2. At være hævet over enhver form for reality-TV
3. At se fransk film NOIR
4. At være sindssygt overskudsagtig om søndagen
5. At have ældre, interessante venner fra multikreative miljøer
6. At leve sundt i hverdagene og drikke 30 genstande HVER weekend
8. At udelukkende læse Dostojevskij, Kafka, Satrte, Safran-Foer, Tolstoj og andre litterære sværvægtere
9. At være festarrangør
10. At have en bred almenviden om vin, specialøl og andre likvider


HIPSTER NO-GO
1. Huntergummistøvler i solskin
2. Huntergummistøvler i det hele taget
3. At drikke cultshakere el. somersby
4. At feste på Crazy daisy
5. At tage på drukferie til sunnybeach
6. At være helt oppe at køre over sushi
7. At ryge NORTH STATE
8. At have latinske citater tatoveret
9. At være inde i kendis-sladder og støvsuge samtlige gossipsites
10. At anvende smileyer i tekstbeskeder og statusupdates, herunder bandlyst ":D xD <3 ;P ;D"

SOM MED SPREDEHAGL





Når man sidder en mandag aften, og desperat prøver at finde et gran af træthed i ens misfoster at et sind, falder man af og til over nogle gode ting i den store hipster-æter. Denne gang vil jeg overbringe lidt blandet guf fra fotografen Camilla Stephan.



Ovenfor ses en ægte zombie, der tænder en velfortjent cigaret efter dagens dont, hvilket er helt naturligt i min syge verden.
I hendes billeder er historiefortællingen i fokus, og der fortælles ofte i stærke udtryk. Hvad enten det er hastige øjebliksbilleder eller opstillede fotografier er der en gnist over hendes billeder. Værsgo, jeg skyder med spredehagl.

En uhyggelig albino omgivet af tern
og en Lou Reed med hund i favn

lørdag den 23. oktober 2010

//HVIS DER ER EN MENING MED LIVET, MÅ DET VÆRE AT GIVE LIVET MENING

Lidt lommefilosofi fra sengekanten her en sen fredag nat, hvor hverken rødvin eller dårligt TV tilsyneladende hjælper på besværet med at falde i søvn. Så kværner tankerne frit rundt og jeg ryger cigaretter på gaden og føler mig ensom i det kunstigt oplyste bymiljø, hvor stjernene ikke kan ses, regnen ikke duftes og nærmeste nabo er en 7/11. Ja, vi byfolk er så romantiske, det er garanti-garanteret.

Her til aften ligger jeg syg og forbander de mange liter snot der passerer mit system. Jeg har drukket colalight, spist müsli og set "Closer" - en fantastisk film med yderst velspillede roller af Jude Law, Julia Roberts, Clive Owen og Natalie Portman. Sanselige og karismatiske på hver deres facon tilfører de rollerne et nærvær og en autencitet, der tog mig med storm og i den grad gav noget stof til eftertanke, kærligheden taget i betragtning. Kan varmt anbefales

"..I can't take my mind off you
I can't take my mind...
My mind...my mind...
'Till I find somebody new.."

("The blowers daughter"-  Damien Rice. Soundtrack til filmen)

torsdag den 21. oktober 2010

SMUKKE ROBYN ROBYN ROBYN



Bedst som vi gik og troede, at den delikate sve(n)ske poptrold Robyn næsten ikke kunne have mere guld i posen oven på 2 eminente albums i løbet af indeværende år, overrasker hun os endnu en gang. Og det endda inden udgivelsen af 3. (!!!) og sidste del af albumtrilogien Body Talk som skal udkomme sidst i november.

Historien kommer sig af, at den evigt gyldige, sindsforvirrede, gale, geniale, klanglandskabsfrembringende og eminent dygtige Björk har vundet en meget prestigefyldt musik pris kaldet Polar Music Prize. I denne sang blandt andre Robyn et cover af et af Björks numre, og Robyns valg faldt på, hvad der også uden tvivl er et af mine favorit Björk-numre, nemlig Hyperballad.

Robyn viser sig her fra sin yderst intime og meget sårbare side, når hun synger hjertet ud til lyden af et symfoniorkestre samt sine drønstabile og über-tight trommeslagere.

Enjoy!

For lige at forkæle jer lidt ekstra, kommer der her en ikke helt ubetydelig parentesbemærkning i form a Wildbirds & Peacedrums' bidrag til selv samme højtidelighed.

onsdag den 20. oktober 2010

// SVEDIGT REMEDY REMIX //

Som den store dub/electronicafan, jeg nu engang er, kan jeg simpelthen ikke lade være med at dele dette nummer med jer!



Der har på Bandbases hjemmeside været en konkurrence om, hvem der kunne lave det bedste remix af Vinnie Whos sang, Remedy. Af de 49 versioner blev Sort Stofs bud valgt. - Og dette er efter min mening helt forståeligt.
Jeg vil ikke skrive mere nu, da I selv kan læse videre (og høre omtalte nummer) på Bandbases egen artikel her.

Peace out.

tirsdag den 19. oktober 2010

Det kaldes kunst!

I disse mørke tider med hærværk og bandekrige må vi en gang i mellem se os nødsaget til at se tingene i et større perspektiv, og på den måde finde det gode i tilværelsen!

Dette gjorde jeg, da jeg en aften sad og kedede mig i selskab med en god rødvin og noget lækkert musik. Jeg tænkte mig tilbage til de tider, hvor jeg kort var bosat i den helt fantastiske by, London. Jeg blev ved med at falde over disse helt, efter min mening, spektakulære kunstværker på helt almindelige, kedelige bygninger. Kunst lavet af en anonym kunster, der kalder sig Banksy.

 

Banksys værker har kant, humor og skriger budskaber ud, som et barn, der mangler sin moders mælk. Der har været meget debat om værkerne, da de, i nogles øjne, er en skændsel og ligefrem er til skade for folks syn på liv, velfærd og samfund. (Completely bollocks, I must say.)
Banksy, lad os antage, at han er en mand, har dog ikke kun lavet graffitti, men også forskellige "aktioner", kunne man fristes til at kalde dem. Han har skiftet hundrede Paris Hilton CD'er ud med eget musik, og han har sneget egne kunstmalerier ind på store kunstmuseer. (Og et af museerne valgte at beholde maleriet og gemme det i deres forvaring.)

Da et af Banksys graffittiværker en dag blev malet over, udviklede undergrundens mumlende stemmer sig til en orkan af rasende og forvirrede røster, der alle var enige om, at det var forkert at ødelægge denne kunst. Disse værker skulle fredes!

Stadig den dag i dag ved man ikke, hvem Banksy er. Han er en af vor tids største (ukendte) kendte kunstnere. Nævner du Banksys navn for en person, med den mindste respekt for kunst, vil dette individ uden tvivl have hørt om ham, og helt sikkert også have en mening om værkerne. ... Håber jeg da...

Tjek hans dokumentarfilm fra 2010, Exit Through The Gift Shop, ud og få et større indblik i de lovløses verden.

Mere viden her!:
http://www.youtube.com/watch?v=GTlm6dU2xHk
http://weburbanist.com/2008/07/15/who-is-banksy-about-banksy/
http://www.dailymail.co.uk/femail/article-1034538/Graffiti-artist-Banksy-unmasked---public-schoolboy-middle-class-suburbia.html
http://www.banksy.co.uk/

søndag den 17. oktober 2010

//AUTUMN IN CPH

Sådan ser uge 42 ud for mit vedkommende. Jeg tager hul på efteråret med en masse læsestof, en smuk og rørende film, spandevis af rødvin til de efterhånden ret så kolde aftener, en lun sweater at pakke mig ind i, varme støvler til lange gåture, lidt varmt til ørerne,  de uundværlige cigaretter samt en aften i selskab med Ms. Lady Gaga!

//I LIVE FOR THE WEEKENDS

Ønsker Jer alle en fantastisk efterårsferie, med massevis af kærlighed, kolde øl, røde kinder, varme sweatere, store tørklæder, nedfaldne løv, festligt samværd etc. etc...

fredag den 15. oktober 2010

INDIE OVERLOAD


Man er egentlig ret ligeglad rent humørmæssigt, og så falder man lige pludselig over noget som man udmærket ved, at man burde have kendt til hele ens liv.
Sådan havde jeg det da jeg opdagede denne fremragende hjemmeside, hvor der er live sessions med så mange hippe indiebands at enhver med en lille hipster i maven må komme i buksen igen og igen.
Jeg vil anbefale ting som Bon Iver, Deerhoof, Ta
me Impala og Bonnie Prince Billy. Så er du ægte indie.


http://www.daytrotter.com/al/artists/alphabetical.html

Kan du så komme i gang!

Åh, du trætte fredag..

Efter at have vekslet trætte blikke med Selma JFK, kan jeg godt mærke, at jeg ikke er den eneste trætte denne fredag morgen. Omkring mig ser klassekammeraterne ud til at hænge og bare falde hen.
Jeg vil ikke lave om på dette, for jeg mener, at man bør trække stikket ud en gang i mellem. Derimod vil jeg dele dette lækre nummer med jer. Jeg er faldet pladask for det, og jeg føler virkelig, at det er mere end en træt fredag værdi, men nu får i det smidt efter jer.
Beskidt, tungt og godt! Nyd det, kære venner.

James Blake - Limit To Your Love fra James Blake @ Vimeo.

torsdag den 14. oktober 2010

bloglovin'

Følg vores blog med Bloglovin'!

//ROSKILDEWISHES

http://www.roskilde-festival.dk/nyheder/singlenews/hvem-vil-du-se-paa-roskilde-festival-2011/

Til alle os roskildefreaks er der gode nyheder - det er nu muligt at ønske bands til næste års festival!! Kom i sving!

//COPENHIPSTER QUOTE//

 

… hvor kommer alle de der metroseksuelle mænd med stramme bukser og røde solbriller i panden, som er freelance-grafikere, multimedie-designere eller bass-spillere i et elektroband egentlig fra? Er der mon sådan et skab i en eller anden gammel dames lejlighed, hvor der hver anden onsdag udklækkes et kuld indbildske poli...o-dukker med gustent overskæg og fedtet hår, som så svanser ned i Kødbyen og danser åndsvagt til Islandsk lortemusik? Sådan et Narnia-skab fra helvede, hvor fire godtroende og eventyrlystne børn går ind for at møde en løvekonge, men i stedet ufrivilligt bliver tryllet om til en hær af Henrik Vibskovs tørklæde-befængtegøglermænd og sendt ud i Københavns brokvarterer for at sprede det fesne budskab. Man bliver så træt i øjnene af deres sjuskede tilfældighedsmode og hvis det er sådan en fryns eksen hun dater, så er der snart en læspende, Reykjavik-elskende tørklæde-klovn i narkomanbukser mindre i København!

//KØDKUR//





















I disse dage spiser Nathalie Flavie og jeg udelukkende protein og fedt.
Nice. Det er også kaldet Atkins kuren, og er en kur baseret på ikke at spise kulhydrater. Dette gælder en lang række frugter og grøntsager, samt alle former for brød, pasta, kartofler og ris. Umenneskeligt på sigt, kedeligt, kvalmt - men hamrende effektivt! Kiloene rasler af i takt med,  at vi spiser spandevis af kød og ost.
Vi har sat kuren til at vare 12 dage, og indtil videre går det præcis, som vi har håbet på.
Ja, kære læsere. Dette er i sandhed en kur, der rent faktisk virker.

Det skriger space!

I disse tider, hvor vejret bliver koldere, morgenerne mørkere, og vinterdepressionen kommer tættere, så er det altid deck med lidt lydgodt. Nyd denne sag, drenge og piger. Dette er lyden af en god onsdag formiddag.

tirsdag den 12. oktober 2010

- Gå i seng med denne i tankerne

Nu er sengen snart tilflugtssted,
nattens trolde bryder frem
Og tager sine monstervenner med.

Men lad os varme os med et klip fra vores alle sammens yndligskro i nord for Vesterbro, Galathea Kroen

Et smukt initiativ


Cloud Cult

Jeg har i lang tid været ubetinget fascineret af Cloud Cult. Ud over at skrive musik er de aktivt deltagende i mange forskellige græsrodsbevægelser. Craig Minowa, frontmand og stifter af bandet, har på trods af mange tilbud fra forskellige labels, afslået disse, til fordel for selv-udgivelse. De oprettede i 1999 en miljø-ngo, Earthology, og jeg tillader at tilføje - en almennyttig organisation, hvor de ikke selv får penge for deres arbejde. Alle produkter lavet af Earthology er 100% genbrugsvenlige.
Bandet har også plantet over tusinde træer og planter flere hundrede træer hvert år, for at absorbere bandets CO2 udslip.

Tjek gerne bandets hjemmeside, angivet nedenfor (Du kan finde mere information om bandets miljørigtige færd i afsnittet "About"). Jeg har også henvist til Earthology - man kan desværre ikke få sendt det til Danmark (Men det er muligt at diskutere en speciel sending til Danmark, hvis du kontakter dem på http://www.earthology.com.au/g/38165/contact-us.html) MEN! hvis du køber Cloud Cults CD'er, støtter du deres miljørigtige sag. (For hver tusinde album solgt, planter Cloud Cult ti træer)

http://www.cloudcult.com/home.cfm
http://www.earthology.com.au/
http://www.cloud-cult.com/store/index.php


//HOT SMOKERS//