torsdag den 14. oktober 2010

//COPENHIPSTER QUOTE//

 

… hvor kommer alle de der metroseksuelle mænd med stramme bukser og røde solbriller i panden, som er freelance-grafikere, multimedie-designere eller bass-spillere i et elektroband egentlig fra? Er der mon sådan et skab i en eller anden gammel dames lejlighed, hvor der hver anden onsdag udklækkes et kuld indbildske poli...o-dukker med gustent overskæg og fedtet hår, som så svanser ned i Kødbyen og danser åndsvagt til Islandsk lortemusik? Sådan et Narnia-skab fra helvede, hvor fire godtroende og eventyrlystne børn går ind for at møde en løvekonge, men i stedet ufrivilligt bliver tryllet om til en hær af Henrik Vibskovs tørklæde-befængtegøglermænd og sendt ud i Københavns brokvarterer for at sprede det fesne budskab. Man bliver så træt i øjnene af deres sjuskede tilfældighedsmode og hvis det er sådan en fryns eksen hun dater, så er der snart en læspende, Reykjavik-elskende tørklæde-klovn i narkomanbukser mindre i København!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar