mandag den 1. november 2010

//OM AT LÆSE

 ADVARSEL: Seriøst lang smøre forekommer

Jeg er personligt uhyggeligt glad for skønlitteratur, og har et princip om ugentligt at færdiggøre et litterært værk. At læse gør mig glad, i det at det både gavner og fornøjer. Sagt på en lidt anden måde, er bøget et fantastisk redskab set i forhold til på en gang at blive underholdt, dannet og udfordret. Litteraturens uudtømmelige univers tager dig til alt fra fjerne verdenshjørner i fremmede kulturer, til fantasifyldte breddegrader i en ganske anden verden og slutteligt også det nære miljø i storbyer og provinser vi genkender fra egen hverdag. Menneskesind, følelser, kunst, samfund, politik, religion, alt hvad der kunne berøre os mennesker kan tages op i bøger - den kunstneriske frihed ligefrem råber på at blive presset for enhver dråbe, så samtlige regler, normer og naturlige begrænsninger ophæves, når en skribent fatter pennen. Jeg kan altså ikke andet end elske litteraturen, der danner en kæmpemæssig grobund for indsigt og prikker til fantasien!


                                       Udpluk af min private bogsamling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar