For Jer der måtte være interesserede - et par beskrivelser og vurderinger af de bøger, jeg læste i min efterårsferie.
Ib Michael // Blå bror
En hyldest til ungdommen, de skrøbeligste og smukkeste år i livet. Det er en magisk fortælling der let, svævende og fantasifuldt fører os ind i samtlige aspekter af den 18årige hovedpersons liv. Dette være sig maniodepressiviteten, herunder den overgivelse til sine følelsers vold, der kan rive os ud af virkeligheden og på rejse ind i menneskets vanskelige sind, interessen for enhver form for kunst, herunder musik, poesi, smalfilm, og alt dette grebet an med en sanselig og æstetisk tilgang, hvor den øjeblikkelige, umiddelbare nydelse og indtryk er den fremmeste og vigtigste tilgang tin forståelsen og ikke mindst glæden ved kunst. Også den store søgen efter at begribe og føle kærligheden, et uddødeligt emne igennem alle tider, og ikke mindre gribende set i perspektivet af tankerne fra en ung gymnasieelev fra 60'ernes Roskilde.
Han minder meget om Riffbjerg i sin skrivestil, og det er næsten som jazz - pulserende, magisk, tempofyldt, improviseret og udtryksfyldt. Kan varmt anbefales.
Jussi Addler-Olsen // Fasandræberne
I stressede tider er jeg en kæmpe sucker for kriminalromaner, og det er en genre jeg altid vil vende tilbage til, når jeg udelukkende stiller krav til underholdningsværdi og tidsfordriv. Man kan sige, at det er litteraturens svar på fastfood - du bliver sjældent rigtigt mæt, dine smagsløg aldrig helt tilfredsstillet, men af en eller anden årsag vender man ALTID tilbage, og i øjeblikket er det fyldt med stor nydelse og velbehag. Jeg tror også, at det skyldes det spændingsmæssige element, selve opbygningen af plottet, fyldt med mord, bestialitet, et puslespil af hændelser man som læser kan være med til at løse, ja selve følelsen af at stå midt i opklaringen er et herligt tilflugtssted i en kedelig hverdag. Det blev vist en lang smøre - tilbage til bogen!
Man gå give Jussi-Addler Olsen, at han formår at holde læseren tændt fra side ét. Først og fremmest med en udmærket persongalleri, bestående af en del skæve typer, særligt selve afdeling Q, der står for opklaringsarbejdet, er en god kombination af forskellige skæbner med hver deres kampe. Med ét bliver krimien lidt mere personlig, fordi man umiddelbart kommer til at holde af personerne. Selve plottet er også interessant bygget op - de skyldige præsenteres faktisk fra start ved navn, og i stedet for at følge jagten på ukendte gerningsmænd, følger vi en søgen efter bevismateriale, der gerne slutteligt skulle føre til afsløringen og anholdelsen af disse. Forbryderne skal findes i de højeste sociale lag, bestående af magtfulde mænd og kvinder fra samfundets elite. Der er fra ukendte kanter pustet liv til en historie om gamle uopklarede mord og mishandlinger, og således ender sagen hos afdeling Q, der intenst trevler sagen op, mens vi sideløbende får skildret de skyldiges personlighed. Personligheder gennemsyret af modbydelige, sadistiske tilbøjeligheder, kostskoleelever der har underholdt sig ved systematisk at mishandle medmennesker og dyr, stærkt inspireret af Stanley Kubricks film, A Clockwork orange. Denne vinkel synes jeg er interessant, og var med til at holde mig fanget hele bogen igennem. Der er altså underholdning for alle pengene på krimibarometeret.
