Glædelig lillejulehipsteraften

Så fandt man alligevel sig selv siddende lillejuleaften og kommunikere hipsterguf ud i skyen. Typisk hipsterblogger-ting at gøre lillejuleaften.

Her til aften skal det ikke handle om den bidende frost eller om den snehvide sne eller om de manglende grønne blade eller om den forestående jul eller om Last Christmas eller om andesteg eller om DR's Juleshow eller om trafikale problemer eller om udpumpning.

Vi skal ryste nogle kastagnetter og vugge i takt med surfguitar og sax og trommer fra Timon & Pumba og alt hvad der er fedt og nice ved at kalde sommeren for sommer. Frisk Frugt, Frisk Frugt, Frisk Frugt. Det er virkelig nogle sommerlige ord, så snart det lige bliver gentaget, og det er netop hvad det handler om denne lillejuleaften. Frisk Frugt udgav nemlig tidligere på året et album ved navn "Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite", hvorfra en flig af sommeren er blevet frigivet til gratis download. Uhmmmm, det varmer helt inde i et hipsterhjertes kerne, helt derinde hvor man ønsker sol og kolde drikke hele året rundt, men må se sig snydt de 9 af årets måneder.

Luk øjnene, lyt.

"God Sommer!"

Hold kæft hvor er det hipster

.. At drikke øl der er lagret på 3 forskellige egetræsfade og derefter blandet i uligefrem proportionelle forhold.

Bedst som du gik og troede at bourbonfadlagrede øl var det nye sort, kommer denne øl, og sparker bene væk under dig. Ud over at være lagret på Wild Turkey- samt Austin Nichols-bourbonfade har man også hældt denne tjærelignende eleksir i rene egetræstønder.

Behøver jeg fortælle dig hvad den smager af? Træ, bourbon, vanilie, kakao, cremet fudge, noter af kaffe og en delikat eftersmag af vanilie, træ, kaffe og humle. Så blive det snart ikke mere poestisk,

You'll never drink beer this cool!

// ISEN BRYDES, TAVSHEDEN ER IKKE LÆNGERE EKSISTERENDE!

Kæreste læsere.
Hermed en hipsters store confession...

Det har alt for længe stået stille på vores smagfulde hipsterblog. Fårekyllingerne har sunget, og de ensomme tumbleweeds har rullet henover skærmen flere gange. Støvet har samlet sig i ulækre klumper, og i alle hjørner lurer enhver araknofobs mareridt; kæmpe edderkopper med dertilhørende smukke spindelvæv.... Nok! Siger jeg! Jeg undskylder på mine egne og medbloggeres vegne. Vi sidder netop i skrivende stund og arbejder hårdt med det fantastiske energi- og livsdræbende kæmpeprojket, SRP. Og nu, mens jeg skriver dette, tænker jeg for mig selv, at jeg måske burde skrive SRP i stedet, men nej. Jeg er allerede godt i gang med den helt store fest. Øl (deriblandt lækre portere og udsøgte belgiske godter), irish coffee (selvfølgelig lavet på lækker fairtradekaffe) og ej at forglemme lækker hjemmelavet mad med dertilhørende savldryppende delikat rødvin. (Ja, jeg nyder livet, selvom jeg skriver SRP!) Lige pt er procenten blot steget en smule, og musikken skriger på høj volumen.

Den ryddelige og pæne arbejdsplads, hvor
jeg har tilbragt de sidste dage og nætter ved.

Så til alle jer SRP- (og SSO)-skrivere, husk at SLAPPE AF! Det kan godt være, at meget afhænger af denne opgave, men I må endelig ikke glemme jer selv i farten. (Og dette kommer fra mig, der brugte hele første uge på at feste, tage til koncerter og bare lave ingenting. De sidste fire dage har været møghårde, men jeg har alligevel formået at tage til ishockykampe, hygge og drikke med de nære, været ude at spise med familien OG samtidig fået skrevet flere sider, end jeg turde drømme om!)

Og hvis denne smørre har været lidt lang og kedelig, så smider jeg lige nogle lækre tracks efter jer. Forbliv nu varme og lækre i denne vinter- og SRPkulde! Hermed nogle ørekildende numre, som jeg selv har lyttet meget til i den sidste tid.

Sleep Party People - Ten Feet Up
Fleet Foxes - Blue Ridge Mountains - A Take Away Show
First Aid Kit - Winter Is All Over You
Sleep Party People - I'm Not Human At All
Stoffer & Maskinen - Vi To Er Smeltet Sammen

Hav en ægte deck weekend.

x

//INTO THE WILD

Christopher McCandless i skikkelse af Emile Hirsch i filmen "Into the wild"

Two years he walks the earth.
No phone, no pool, no pets, no cigarettes. Ultimate freedom. An extremist. An aesthetic voyager whose home is the road. Escaped from Atlanta. Thou shalt not return, 'cause "the West is the best." And now after two rambling years comes the final and greatest adventure. The climactic battle to kill the false being within and victoriously conclude the spiritual pilgrimage. Ten days and nights of freight trains and hitchhiking bring him to the Great White North. No longer to be poisoned by civilization he flees, and walks alone upon the land to become lost in the wild.
— Alexander Supertramp
   May 1992